Prævention og abort

Antikkens kvinder brugte naturremedier for at forhindre graviditet og, hvis uheldet var ude, til at fremprovokere en abort. Soranus, en ‘gynækolog’ fra det tidlige 2. årh. e.Kr., anfører, at man kunne beskytte sig imod graviditet ved at indføre en uldsvamp, eller et ‘pessar’ af gammel olivenolie, honning, cedertræs harpiks, saft fra balsamtræet, myrte olie med blyhvidt, fugtig alun eller galbanum. Også granatæble skaller, med eller uden fugtig alun eller gummi og rosenolie, og tørrede figner, kunne tilsættes. Han opgav fire opskrifter, som kunne bruges som orale præventiver. Af de ti remedier, han nævnte, har moderne medicinske undersøgelser vist, at de otte havde den ønskede virkning. F.eks. indeholder almindelig rude (ruta graveolens L.) stoffet pilocarpin, som i dag gives til heste for at få dem til at abortere. Det bliver i Latinamerika endnu i dag traditionelt brugt til fremkaldelse af abort. Udover de naturmedicinske midler angav Soranus også fysiske og mekaniske metoder: hård motion, bære stor vægt, hoppe voldsomt, og blive rystet igennem på en vogntur i hårdt terræn. Kvinden skulle også være seksuelt afholdende i de mest frugtbare perioder, lige før og lige efter menstruationen (det modsatte af moderne viden!), og ellers skulle hun trække sig væk, således at sæden ikke kom helt ind i “hulrummet”. Derefter skulle hun sætte sig på hug, nyse, tørre sig og måske drikke noget koldt. Pharmakologen Dioskurides, fra det 1. århundrede e. Kr. gav ligeledes i sin de materia medica, en fem bind lang gennemgang af alle medicinske planter, flere eksempler på både præventive og abortfremkaldende midler.

Det er ikke sikkert, at de prostituerede i Pompeji og i de andre Vesuvbyer kendte til disse remedier, og virkningen var under alle omstændigheder tvivlsom. Ved udgravningerne er da også fundet prostituerede, som havde født mange børn. På den antikke strand ved Herculaneum, fandt man skeletterne af 139 mennesker. Fysiologiske undersøgelser af knoglerne ledte frem til identifikationen af to formodede prostituerede kvinder: en særlig nedbrydning af knoglen i bækkenet og nogle knogle-udvoksninger sammesteds, som også kendes fra prostituerede i Amerika. Den ene af kvinderne havde født fire til fem børn, hvilket var langt over gennemsnittet for romerske kvinder. Desuden fandt man enkelte blonde hårstrå, som var lovpligtig hårfarve for de prostituerede. Hvad der blev af de børn, som blev født, er uvist, men sandsynligvis blev de solgt som slaver og/eller ‘opdrættet’ til at træde i deres mødres fodspor.