Prævention og abort
Antikkens kvinder brugte naturremedier for at
forhindre graviditet og, hvis uheldet var ude, til at fremprovokere en abort.
Soranus, en ‘gynækolog’ fra det tidlige 2. årh. e.Kr., anfører, at man kunne
beskytte sig imod graviditet ved at indføre en uldsvamp, eller et ‘pessar’ af
gammel olivenolie, honning, cedertræs harpiks, saft fra balsamtræet, myrte olie
med blyhvidt, fugtig alun eller galbanum. Også granatæble skaller, med
eller uden fugtig alun eller gummi og rosenolie, og tørrede figner, kunne
tilsættes. Han opgav fire opskrifter, som kunne bruges som orale præventiver. Af
de ti remedier, han nævnte, har moderne medicinske undersøgelser vist, at de
otte havde den ønskede virkning. F.eks. indeholder almindelig rude (ruta
graveolens L.) stoffet pilocarpin, som i dag gives til heste for at få dem
til at abortere. Det bliver i Latinamerika endnu i dag traditionelt brugt til
fremkaldelse af abort. Udover de naturmedicinske midler angav Soranus også
fysiske og mekaniske metoder: hård motion, bære stor vægt, hoppe voldsomt, og
blive rystet igennem på en vogntur i hårdt terræn. Kvinden skulle også være
seksuelt afholdende i de mest frugtbare perioder, lige før og lige efter
menstruationen (det modsatte af moderne viden!), og ellers skulle hun trække sig
væk, således at sæden ikke kom helt ind i “hulrummet”. Derefter skulle hun sætte
sig på hug, nyse, tørre sig og måske drikke noget koldt. Pharmakologen
Dioskurides, fra det 1. århundrede e. Kr. gav ligeledes i sin de materia
medica, en fem bind lang gennemgang af alle medicinske planter, flere
eksempler på både præventive og abortfremkaldende midler.
Det er ikke sikkert, at de prostituerede i Pompeji
og i de andre Vesuvbyer kendte til disse remedier, og virkningen var under alle
omstændigheder tvivlsom. Ved udgravningerne er da også fundet prostituerede, som
havde født mange børn. På den antikke strand ved Herculaneum, fandt man
skeletterne af 139 mennesker. Fysiologiske undersøgelser af knoglerne ledte frem
til identifikationen af to formodede prostituerede kvinder: en særlig
nedbrydning af knoglen i bækkenet og nogle knogle-udvoksninger sammesteds, som
også kendes fra prostituerede i Amerika. Den ene af kvinderne havde født fire
til fem børn, hvilket var langt over gennemsnittet for romerske kvinder. Desuden
fandt man enkelte blonde hårstrå, som var lovpligtig hårfarve for de
prostituerede. Hvad der blev af de børn, som blev født, er uvist, men
sandsynligvis blev de solgt som slaver og/eller ‘opdrættet’ til at træde i deres
mødres fodspor.
| |
|